Tiden efter corona - den sikre arbejdsplads

Corona-pandemien har i højere grad end nogen anden sundhedskrise i nyere tid påvirket dagligdagen over det meste af verden, og selvom ingen ved, hvor længe virussen kommer til at præge vores arbejdsliv, er der ingen tvivl om, at den har sat gang i en masse tanker og aktiviteter, der drejer sig om at skabe sikre arbejdspladser.

I Kina, som blev ramt først af COVID-19, og som derfor også var blandt de første, der kunne trække på erfaringerne og igangsætte initiativer for at øge sikkerheden, har man blandt andet fokuseret på tre primære udfordringer - kontaktpunkter, beskyttelsesudstyr og materialer samt sporing af medarbejdere - det kan du læse mere om her.

I Danmark er effekterne af corona-virussen ligeledes til at tage og føle på, og ifølge Katrine Grathe, Head of Cleaning Excellence i ISS Facility Services, har pandemien ikke mindst påvirket måden at tænke rengøring og hygiejne på.

“I ISS har COVID-19 betydet, at vores processer for, hvad der skal ske - og hvor hurtigt det skal ske - når der bliver konstateret smitte, blevet skærpet. Det er ikke nyt, at en særlig omstændighed gør, at der skal igangsættes noget ekstraordinært, men det er nyt, at det er så massivt. Heldigvis er vi en organisation med veludviklede processer, så vi ved alle, hvad vi skal gøre,” siger Katrine Grathe.

 

E-læring giver resultater

Selvom ISS’ kerneydelse på rengøringsområdet umiddelbart tager udgangspunkt i støvsugere, klude og sæbevand, er det rent faktisk it-hjælpemidler, som for alvor flytter noget i den konkrete situation.

“Vi har et e-læringsforløb, som sikrer, at alle medarbejdere ved, hvordan der helt konkret skal gøres rent, hvis der har været eller er mistanke om et smitteudbrud, og som samtidig sikrer, at de rette mennesker får den rette information. Proceduren handler også om at sikre, at vi tracker, hvilke medarbejdere der har været hvor på hvilke tidspunkter. På den måde kan vi kommunikere helt klart til kunderne, hvad der er sket, og hvad der skal ske. Det handler om at sikre tryghed for både kunderne og vores egne medarbejdere,” siger Katrine Grathe.

 

Dokumentation - hvor rent er der egentlig?

En anden ting, der påkalder sig interesse blandt de danske virksomheder, er, i hvor høj grad leverandører af rengøringsydelser kan dokumentere graden af renlighed.

Det har i mange år været normen inden for Food- og Pharma-sektorerne, at kravene til dokumentation af indlysende årsager har været ekstra høje. Andre steder - eksempelvis i kontormiljøer - har fokus i højere grad været rettet mod det, man kalder æstetisk rengøring. Der skal naturligvis også være grundigt rent på et kontor, men her har man typisk prioriteret den visuelle rengøring, hvor der er fokus på de store flader som gulve samt støv, krummer og kaffepletter, fortæller Katrine Grathe.

COVID-19 har gjort det klart for enhver, at det ikke er nok, at der synes rent. Der skal reelt være rent, hvis vi skal have kontrol over bakterier og vira, og det gælder alle overflader og alle virksomheder, hvor mennesker har været forbi. Det handler om at minimere mængden af organisk materiale, for det er her, bakterier og vira kan forefindes,” siger Katrine Grathe, der fortæller, at den øgede bevidsthed i virksomhederne har betydet stigende krav til dokumentation.

“Pandemien og det store fokus på sikkerhed har betydet, at vi nu skal kunne dokumentere effekten af vores arbejde. Det er som sådan ikke nyt - sådan har det været længe i Food og Health - så vi har målemetoderne. Det er bare en mere omstændelig og derfor lidt dyrere proces, men det er det, kunderne vil have. Vi har naturligvis stadig øje for den æstetiske rengøring; der er bare meget mere på spil nu,” siger Katrine Grathe.

Konkret bliver der efter endt rengøring målt på mængden af organisk materiale, og når prøven kommer i berøring med et enzym, får man en værdi, der indikerer renhedsgraden. Processen er en del af ISS’ nye koncept, PURE SPACE, som er en videreudvikling af standardrengøringen, som sætter fokus på kontaktpunkter og som gør brug af ATP-måler teknologien.

 

Do it yourself-kit

Når der skal gøres ekstra grundigt rent med fokus på sikkerheden, er det overflader som borde, stikkontakter, dørhåndtag og lignende, der får ekstra fokus. Det er her, der er særligt mange berøringer og derfor større risiko for smittespredning, inden der bliver gjort rent igen. Derfor har ISS udviklet et “Do It Yourself”-kit, som bliver placeret strategiske steder på arbejdspladsen.

“Vi har lavet et DYI-kit med universalrengøringsmiddel og håndpapir til aftørring af borde, dørhåndtag og andet, som ofte bliver berørt af mennesker, og de bliver placeret i mødelokaler, te-køkkener og kantiner. Det handler langt hen ad vejen om at ændre mindsettet, så brugerne selv rengør før og efter, de bruger et mødelokale eller smører sig en mad i køkkenet,” siger Katrine Grathe og peger på, at også ledelsen i virksomheden kan igangsætte tiltag, der øger sikkerheden:

“Det handler både om konkrete tiltag og om at tage et mere overordnet ansvar. Man kan eksempelvis installere en temperatur-scanner ved indgangen, som måler temperaturen ved at skanne bestemte punkter i og omkring øjnene på dem, der kommer ind i bygningen, og på det mere overordnede plan kan man træffe nogle strategiske valg om, hvad man vil have ud af sin rengøringsleverandør, når det kommer til rådgivning om alt fra rengøring over skiltning, nudging og workspace-design. Sikkerhed handler om at kunne færdes i bygningen med mindst mulig risiko for at blive smittet, og det kræver en indsats, som begynder hos ledelsen”.

 

Er outsourcing af rengøringen en god løsning for dig?