Skab en mere sikker arbejdsplads med PURE SPACE

Er det sikkert? Det spørgsmål stiller utallige medarbejdere overalt på kloden sig selv i øjeblikket, når de vender tilbage til deres arbejdsplads efter flere måneders hjemmearbejde på grund af COVID-19. PURE SPACE, et nyt produkt fra ISS, har til formål at hjælpe mennesker med at returnere til arbejdspladsen ved at sikre et hygiejnisk og sikkert miljø.

COVID-19-pandemien har for alvor ændret måden, vi lever vores liv på - og måden, vi går på arbejde på. I det ene land efter det andet er folk blevet sendt hjem fra arbejdspladsen for at mindste risikoen for smitte, og "social distance" er blevet synonym med "sikkerhed". Vi er blevet adskilt både fysisk og følelsesmæssigt, og nu handler det om at finde en måde at vende tilbage til normalen på. PURE SPACE er designet til at rette op på den usikkerhed, der adskiller os, så medarbejdere kan vende tilbage til et trygt og sikkert arbejdsmiljø. 

Gør arbejdspladsen sikker igen

Udfordringen har to sider. Den ene er, at virksomheder er nødt til at sikre de fysiske forhold, så medarbejderne kommer tilbage til en arbejdsplads og et arbejdsmiljø, som har en højere hygiejnestandard end tidligere. Og så er de nødt til at sørge for, at medarbejderne har tillid til, at sikkerheden er på plads.

PURE SPACE adresserer begge udfordringer på tre måder:

  • Ved et prioritere hygiejne og fjerne kilder, der kan føre til, at mennesker smitter hinanden, gennem standardiserede 3. parts verificerede processer og procedurer
  • Ved at stille objektive måder at måle rengøringseffektivitet til rådighed
  • Ved at gøre rengøringsaktiviteter mere synlige for medarbejderne

 

 
Fokus på high-touch overflader

PURE SPACE fokuserer på at maksimere hygiejne og modarbejde cross-infection - altså de tilfælde, hvor mennesker overfører smitte til hinanden. Standard-rengøring har en tendens til at handle om, hvor rent der ser ud, og hvor ofte rengøringen bliver foretaget - eksempelvis hvor rent gulvet ser ud, og hvor ofte det bliver vasket - mens der sjældent er ret meget fokus på, hvordan og hvor ofte high-touch overflader såsom dørhåndtag og stikkontakter bliver rengjort for mikroorganismer.

Det er en smule paradoksalt, eftersom forskning viser, at high-touch overflader som eksempelvis et dørhåndtag eller en bordplade, hvor der sidder virus, kan inficere 40-60% af en arbejdsplads på mellem to og fire timer.

PURE SPACE analyserer, hvordan medarbejderne bevæger sig rundt på arbejdspladsen, og hvad de rører ved, og på den måde bliver high-touch overfladerne identificeres, så rengøringsplanen kan skræddersyes til det konkrete miljø. Det indebærer brug af de rigtige rengøringsprodukter, så high-touch overfladerne bliver korrekt desinficeret og forbliver rene i flere timer efter. 

"Vi har mange års erfaring med at arbejde i renrumsmiljøer, fødevareproducenter, hospitaler og sundhedsorganisationer, hvor graden af hygiejne og desinfektion er fuldstændig afgørende. Med PURE SPACE tager vi erfaringerne og de skærpede hygiejnekrav fra disse miljøer og overfører dem til kontormiljøer," siger Katrine Grathe, Head of Cleaning Excellence hos ISS Facility Services A/S.

Derudover er de processer og procedurer samt den træning, medarbejderne har fået i PURE SPACE-produktet, verificeret af DNV GL, som er en af verdens førende aktører inden for risikostyring og kvalitetssikring.

"Det er vores mål at øge medarbejdernes tillid til renligheden på deres arbejdsplads ved at fokusere på øget hygiejne og desinfektion. Ved at bruge metoder, som er valideret af en objektiv 3. part, kommer vi tættere på det mål," siger Katrine Grathe.

 

Vil du vide mere? Få 1 times uforpligtende rådgivning og viden om korrekt rengøring efter  COVID-19

 

Fra "Det ser rent ud" til "Jeg ved, det er rent"

PURE SPACE er med til at genetablere medarbejdernes følelse af sikkerhed ved at føre videnskabelige beviser for, at et område er rent.

"Vi kan have en tendens til at vurdere rengøringsniveauet med vores øjne. Med PURE SPACE bruger vi videnskab og teknologi til at teste og validere graden af renlighed," siger Katrine Grathe, som forklarer, at PURE SPACE bruger ATP-teknologi til den videnskabelige måling af graden af renlighed. ATP står for adenosintrifosfat, som er en organisk kemisk forbindelse, der kun findes i levende celler. Molekylet kan derfor bruges til at måle koncentrationen af mikroorganismer og dermed også hygiejneniveauet.

"Med denne teknologi flytter vi os fra at se rengøring som noget subjektivt til at kunne lave en objektiv måling af, hvor rent der er. Det er ikke noget, nogen synes; det er videnskab. Og dermed kan vi fjerne en frygt for, at et område ikke er rent og klar til at arbejde i," siger Katrine Grathe.

 

Synlighed giver ro og tryghed

En anden vigtig faktor, når det kommer til at berolige medarbejderne, er kommunikation. Resultaterne af ATP-tests bliver gjort tilgængelige for medarbejderne, så de ved selvsyn kan se, hvad der sker i de områder på arbejdspladsen, hvor de holder til. Denne åbne kommunikation hjælper med til at forsikre medarbejderne om, at der er styr på tingene, og at de kan koncentrere sig om at udføre deres arbejde uden at skulle bekymre sig om sikkerheden.

Udover ATP-scoren er der også andre synlige indikatorer på, at virksomheden bekymrer sig om renligheden og om, at medarbejderne føler sig trygge.

"Typisk har rengøring været noget, der foregår efter medarbejderne er taget hjem fra arbejde. PURE SPACE sker i dagtimerne, mens folk er på arbejde, så de med egne øjne kan se, at der bliver gjort grundigt rent. Dette øgede fokus på hygiejne har desuden den fordel, at medarbejderne i mange tilfælde selv ændrer adfærd og i højere grad bliver mere bevidste om at være med til at holde arbejdspladsen ren - og dermed mere sikker for alle," siger Katrine Grathe.

 

Samme høje standard på alle lokationer

For globale virksomheder - eller virksomheder med mange kontorer på forskellige adresser - tilbyder PURE SPACE en standardiseret løsning på tværs af alle lokationer. På den måde kan medarbejderne - og i øvrigt også samarbejdspartnere - være sikre på, at de møder den samme høje standard uanset hvilken adresse, de møder ind på. Samtidig får ISS nogle indsigter, som kan være yderst nyttige.

"Ved at implementere det samme produkt på tværs af vidt forskellige lokationer får vi samtidig en masse data og viden, som vi kan bruge til at udvikle produktet og forbedre det," siger Katrine Grathe.

 

Mere end en pandemi-løsning

Selvom PURE SPACE er blevet udviklet for at løse en helt konkret udfordring, mener Katrine Grathe, at mange af produktets komponenter er kommet for at blive - også når COVID-19-pandemien er overstået:

"Selvom der er mange ting, som er blevet udviklet med udgangspunkt i coronavirus, er der også en bredere diskussion om, hvordan vi skaber et sundere arbejdsmiljø - herunder de fysiske rammer. Og den diskussion var også i gang før pandemien. Jeg tror, vi har mulighed for at forbedre folks velvære i bred forstand; ikke kun fordi, de er sundere, men også fordi de er gladere og mere trygge. Og vi har god grund til at antage, at det øgede fokus på og indsats mod bakterier og vira generelt kommer til at medføre et lavere sygefravær og dermed en højere effektivitet på arbejdspladserne."

Vil du vide mere om PURE SPACE? Se vores brochure eller kontakt os, hvis du er interesseret i at introducere PURE SPACE til dine medarbejdere.

 

Relaterede artikler