New Normal - vores arbejdspladser har ændret sig under COVID-19

I takt med, at corona-restriktionerne så småt begynder at blive rullet tilbage på arbejdspladser over hele kloden, kigger mange virksomheder ind i opgaven med at sørge for, at medarbejderne kan vende tilbage til en arbejdsplads, hvor der er styr på sikkerheden.

I ISS har vi den fordel, at vi som en global virksomhed kan trække på erfaringer fra hele verden, når vi skal assistere vores kunder med at organisere sig på en måde, så både medarbejdere og kunder er trygge ved at møde op, holde møder og i det hele taget benytte faciliteterne.

 

Erfaringer fra Kina

Et af de steder, hvor vi har indsamlet en del erfaringer, er i Kina, hvor pandemien i sin tid brød ud. Cindy Wang, Country Manager i ISS China, fortæller, at kineserne har de samme overvejelser og bekymringer som alle andre - de ønsker en sikker arbejdsplads, hvor både medarbejdere og gæster kan opholde sig indendørs under forhold, hvor de ikke skal bekymre sig unødigt om risikoen for at blive smittet med COVID-19. Og noget af det, de lægger stor vægt på, er, at der er styr på de grundlæggende præventive forhold, som skal holde de fysiske rammer sikre - og det handler primært om rengøring og desinfektion.

Således har de kinesiske kunder været - og er fortsat - meget fokuserede på, at der skal styr på sikkerheden, og de vil gerne have fokus på både at identificere bakterier og vira samt den del, der handler om desinfektion og beskyttelsesudstyr. Desuden er der et generelt ønske om at kunne tracke og reagere på bekræftede tilfælde på arbejdspladsen.

 

Samarbejde med virksomheder om sikkerhed

Ifølge Cindy Wang bliver ISS China af deres kunder generelt set som en troværdig rådgiver, fordi det ligger i virksomhedens DNA at bidrage konstruktivt til dialogen om, hvordan hverdagens udfordringer kan løses - og i øjeblikket er det COVID-19-forhold, der præger dagligdagen på de kinesiske arbejdspladser.

I Kina har de fleste ISS-kunder åbnet gradvist op, og medarbejderne bliver langsomt sluset tilbage på kontorerne og fabrikkerne. Det er de lokale myndigheder, der styrer tempoet, men sideløbende har ISS hjulpet virksomhederne med at sikre, at genåbningen er sket under ordnede forhold med fuld fokus på sikkerheden.

Det gælder blandt meget andet en virksomhed fra luftfartsindustrien. Her har kunden bygget særlige korridorer, så passager fra indkomne fly kan komme sikkert fra flyet og ind til ankomsthallen - og efterfølgende er korridorerne blevet desinficeret, så eventuelle bakterier og vira er blevet slået ned. På samme måde har ISS China assisteret hospitaler med at sikre isolerede fløje, så COVID-19-patienter ikke har kunnet smitte andre indlagte.

I takt med, at Kina langsomt er begyndt at vende tilbage til noget, der ligner normale tilstande, har ISS China hjulpet virksomheder og institutioner med at få lukket så meget op, at store dele af arbejdsstyrken er ved at være tilbage på arbejde.

china2

 

Fokus på tre primære udfordringer

ISS Chinas hovedfokus har været at fokusere på de tre primære udfordringer, som kunderne har haft: Processer for alle kontaktpunkter, beskyttelsesudstyr (PPE) og materialer samt registrering af sygdomstilfælde.

1.Kontaktpunkter

På enhver arbejdsplads er der nogle kontaktpunkter, som flere eller alle medarbejderne er i kontakt med en eller flere gange i løbet af dagen. ISS-medarbejdere er trænet i at identificere og arbejde med de enkelte kontaktpunkter, som eksempelvis er indgangspartier, receptioner, kaffeområder, kantiner og toilettet. Det er også typisk disse kontaktpunkter, medarbejderne har fokus på og forholder sig til, når de vurderer graden af sikkerhed på arbejdspladsen.

De konkrete tiltag har spændt fra at kontrollere temperaturen på gæster over rengøring af overflader til rengøring af ventilations- og airconditionanlæg og desinficering af elevatorer og trapper.

 

2. Beskyttelsesudstyr og materialer

ISS China har sammen med en lang række samarbejdspartnere lagt et stort arbejde i at afsøge markedet for nødvendigt beskyttelsesudstyr PPE (people protection equipment) og andre relevante materialer, før arbejdspladserne har kunnet åbne og fungerer optimalt i den nye hverdag. Strategien har været at komme i gang med processen så hurtigt som muligt, så det har været muligt at skaffe udstyr i den rigtige kvalitet, inden efterspørgslen blev for stor i forhold til udbuddet.

3. Sporing af smittede medarbejdere

Mens de kinesiske virksomheder indledte deres egne procedurer for at spore smittede og potentielt smittede medarbejdere, tog ISS China ekstra forholdsregler ved at udføre daglige check-ins med alle ansatte på alle lokationer for at få et overblik over potentielle og bekræftede smittede. Daglige undersøgelser og grundig afrapportering gjorde det muligt at foretage de nødvendige karantæne- og isoleringsforanstaltninger, så ingen ISS-medarbejdere risikerede at bringe smitte ud til kunderne.

 

New Normal i hverdagen

Corona-restriktionerne begynder heldigvis langsomt at blive løsnet i virksomheder verden over, men både i relation til selve genåbningen og de mere blivende tiltag er det oplagt at forestille sig, at der venter en hverdag, som bliver præget af en New Normal-tilgang.

I ISS har vi den fordel, at vi på grund af vores globale tilstedeværelse har gjort os erfaringer fra store dele af verden - erfaringer, som vi kan trække på, når vi skal være med til at sikre danske såvel som internationale arbejdspladser i de kommende år.

Vi har samlet en lang række af de erfaringer i vores PURE SPACE-produkt, som du kan læse mere om her.

 

Er outsourcing af rengøringen en god løsning for dig?