Kunderne har talt: Prioritér rengøring højere

Corona-pandemien har ændret hverdagen for store dele af klodens befolkning, og som leverandør af rengøringsydelser mærker vi i dén grad, at virussen smitter af på vores kunders hverdag.

Vores kolleger i ISS USA har lavet en rundspørge blandt en række kunder på det amerikanske marked, hvor de er blevet spurgt, hvilke post-corona-tiltag de vil prioritere højest. Respondenterne har skullet prioritere 10 forskellige slags tiltag, og konklusionen er klar: En forbedret rengøring er en klar vinder foran social distancering, bedre planlægning i forhold til at sikre driften til trods for pandemien og kontaktløs indtjekning i receptionsområder.

blogKonklusionen er interessant, mener Katrine Grathe, Head of Cleaning Excellence hos ISS Facility Services A/S.


“Vi skal huske på, at der er tale om en uvidenskabelig undersøgelse, og at man ikke nødvendigvis kan overføre konklusionen 1:1 til danske forhold, men resultatet indikerer, at rengøring fylder meget i bevidstheden ude i virksomhederne. Jeg tror, det vil være en fejl at undervurdere, hvor meget en intens og målrettet rengøringsindsats betyder for trygheden blandt medarbejderne,” siger Katrine Grathe.

 

Rengøring er en del af den kritiske infrastruktur

Med COVID-19 er rengøring af arbejdspladser kommet i søgelyset, fordi spredning af bakterier og vira pludselig er blevet noget, der for alvor fylder i samfundsdebatten. Og det flytter rengøringen fra at være noget, der “bare skal ordnes”, til at være en del af den kritiske infrastruktur.

“Når man som leder skal genåbne en arbejdsplads og i øvrigt sikre, at medarbejderne har nogle rammer, hvor de er trygge, bliver man nødt til at forholde sig aktivt til rengøringen - herunder både frekvensen og ikke mindst karakteren af ydelsen. Rengøring er mange ting og kan udføres på mange forskellige måder. Nu er det for alvor tid til at tage aktivt stilling,” siger Katrine Grathe.

I ISS har vi udviklet konceptet PURE SPACE, hvor der ikke blot er fokus på en ny, højere hygiejnestandard, men også på data og dokumentation. Det kan du læse mere om her.

 

Er outsourcing af rengøringen en god løsning for dig?